OFFENTLIG TRANSPORT PÅ NORDFYN

DEN IKKE EKSISTERENDE OFFENTLIGE TRANSPORT.

Skal du med offentlig transport, i Nordfyns Kommune, stilles du over for en nærmest umulig opgave.

Lad os antage at du bor i Morud, og skal på familiebesøg i Bårdesø. Så kan det, med den nuværende ordning, kun ske med en såkaldt Flextur. En tur der vil tage op mod to timer, og til den vandvittige pris af 155,00 kroner, for en tur på ca. 24 km.

Havde du skulle rejse over sammme afstand, med bus, i Odense, skulle du slippe 24 kroner, og rejsetiden ville være under det halve.

I Enhedslisten mener vi der skal forbedres væsentligt på området, også selv om det vil koste penge.

Vi kan ikke blive ved med at leve med, at kommunen er en af de kommuner i landet, med den ringeste offentlige trafik.